Husqvarna 235e Chainsaw User Manual


 
INDLEDNING
80 – Danish
5451676-47 Rev. 4 2008-08-08
Til vore kunder!
Til lykke med dit Husqvarna-produkt! Husqvarna har en
historie, der går tilbage til 1689, da kong Karl XI lod opføre
en fabrik på bredden af Huskvarna-åen til fremstilling af
musketter. Placeringen ved Huskvarna-åen var logisk, da
åens vandkraft dermed kunne udnyttes og således
fungerede som vandkraftværk. I de mere end 300 år,
Husqvarna-fabrikken har eksisteret, er utallige produkter
blevet produceret her – lige fra brændekomfurer til
moderne køkkenmaskiner, symaskiner, cykler, motorcykler
m.m. I 1956 blev den første motorplæneklipper lanceret,
den blev efterfulgt af motorsaven i 1959, og det er inden for
dette område, Husqvarna i dag gør sig gældende.
Husqvarna er i dag en af verdens førende producenter af
skov- og haveprodukter med kvalitet og ydeevne som
højeste prioritet. Forretningsideen er at udvikle, fremstille
og markedsføre motordrevne produkter til skov- og
havebrug samt til bygge- og anlægsindustrien.
Husqvarnas mål er også at være på forkant hvad gælder
ergonomi, brugervenlighed, sikkerhed og miljøtænkning,
og vi har udviklet mange forskellige finesser for at forbedre
produkterne på disse områder.
Vi er overbeviste om, at du vil komme til at sætte pris på
vores produkts kvalitet og ydeevne i lang tid fremover. Når
du køber vores produkter, får du samtidig adgang til
professionel hjælp med reparationer og service, hvis der
skulle ske noget. Hvis du ikke har købt maskinen hos en af
vores autoriserede forhandlere, skal du spørge efter
nærmeste serviceværksted.
Vi håber, at du vil blive tilfreds med din maskine, og at den
bliver din ledsager i lang tid fremover. Husk, at denne
brugsanvisning er et værdifuldt dokument. Ved at følge
brugsanvisningen (brug, service, vedligeholdelse osv.) kan
du forlænge maskinens levetid væsentligt og endda forøge
dens værdi ved videresalg. Hvis du sælger din maskine,
skal du huske at overdrage brugsanvisningen til den nye
ejer.
Tak, fordi du har valgt at bruge et produkt fra Husqvarna!
Husqvarna AB forsøger hele tiden at videreudvikle sine
produkter og forbeholder sig derfor ret til ændringer af bl.a.
form og udseende uden forudgående varsel.
Symboler på maskinen:
ADVARSEL! Motorsave kan være
farlige! Skødesløs eller forkert brug
kan resultere i alvorlige skader eller
medføre døden for brugeren eller
andre.
Læs brugsanvisningen omhyggeligt
igennem og forstå indholdet, inden du
bruger maskinen.
Brug altid:
Godkendt beskyttelseshjelm
Godkendt høreværn
Beskyttelsesbriller eller ansigtsværn
Dette produkt er i overensstemmelse
med gældende CE-direktiv.
Støjemissioner til omgivelserne i
henhold til EF-direktiv. Maskinens
emission fremgår af kapitlet Tekniske
data og af en mærkat.
Operatøren skal bruge begge hænder
til at håndtere motorsaven.
Anvend aldrig en motorsav med én
hånd.
Undgå, at sværdspidsen kommer i
kontakt med andre genstande.
ADVARSEL! Der kan opstå kast, hvis
sværdspidsen kommer i kontakt med
genstande og forårsager en reaktion,
så sværdet kastes opad og tilbage mod
brugeren. Dette kan medføre alvorlig
personskade.
Andre symboler/etiketter på maskinen gælder
specifikke krav for certificering på visse markeder.