Dolmar AT-3630 Brush Cutter User Manual


 
78
SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
GEB068-1
ADVARSEL! Læs alle sikkerhedsadvarslerne og
alle instruktionerne. Det kan medføre elektrisk stød,
brand og/eller alvorlig personskade, hvis du ikke
overholder advarslerne og følger instruktionerne.
Gem alle advarsler og
instruktioner så du har dem til
fremtidig brug.
Generelle instruktioner
1. For at sikre at maskinen anvendes korrekt, skal
brugeren læse denne brugsanvisning, sådan at han
kender til håndteringen af maskinen. Brugere, som
ikke kender tilstrækkeligt til anvendelsen, er til fare for
dem selv og andre pga. forkert håndtering af
maskinen.
2. Det anbefales kun at udlåne maskinen til personer,
som har erfaring med brugen af buskryddere/
græstrimmere. Overdrag altid denne brugsanvisning.
3. Førstegangsbrugere bør bede forhandleren om de
grundlæggende instrukser for at få kendskab til
håndteringen af buskryddere/græstrimmere.
4. Lad aldrig personer som ikke er bekendt med disse
instruktioner, personer (inklusive børn) med
reducerede fysiske, sensoriske eller mentale evner,
eller med manglende erfaring og viden, bruge dette
maskine. Lokale bestemmelser kan sætte
begrænsninger for brugerens alder.
5. Anvend maskinen med allerstørste omhu og
opmærksomhed.
6. Anvend kun maskinen, hvis du er i god fysik form.
Udfør alt arbejde roligt og forsigtigt. Anvend sund
fornuft og vær opmærksom på, at operatøren eller
brugeren er ansvarlig for ulykker eller farlige
situationer, der måtte opstå mod andre personer eller
deres ejendele.
7. Anvend aldrig maskinen efter indtagelse af alkohol
eller medicin, eller hvis du føler dig træt eller dårligt
tilpas.
8. Motoren skal slukkes øjeblikkeligt i tilfælde af tegn på
problemer med maskinen eller unormale forhold.
9. Sluk og fjern batteripakken under pauser og når
maskinen lades uden for opsyn, og placer den på et
sikkert sted for at forhindre at andre kommer til skade
på den, eller maskinen bliver beskadiget.
10. Anvend ikke kraft på maskinen. Den vil fungere bedre,
og der er mindre sandsynlighed for skader, hvis den
betjenes sådan, som den er beregnet til.
11. Stræk dig ikke for langt. Bevar fodfæstet og balancen
til enhver tid.
Beregnet brug af maskinen
1. Anvend maskinen korrekt. Den batteridrevne
buskrydder/græstrimmer er kun beregnet til klipning af
græs, ukrudt, buskadser og bundvegetation. Den skal
ikke bruges til andre formål som f.eks. kantafretning
eller hækkeklipning, eftersom det kan medføre
personskader.
Personligt sikkerhedsudstyr
1. Bær korrekt påklædning. Der skal bæres funktionelt
og passende tøj, dvs. det bør sidde tæt, men ikke
være til hindring. Bær ikke smykker eller tøj, der kan
sidde fast i buske eller krat. Anvend hårnet eller
lignende, så langt hår holdes på plads.
2. For at undgå skader på hoved, øjne, hænder eller
fødder samt for at beskytte din hørelse, skal du altid
anvende følgende sikkerhedsudstyr og
beskyttelsesbeklædning, når du anvender maskinen.
(Fig. 1)
3. Bær altid en hjelm på steder hvor der er risiko for, at
ting falder ned. Beskyttelseshjelmen skal med jævne
mellemrum efterses for skader og skal udskiftes
mindst hvert 5. år. Brug kun godkendte
beskyttelseshjelme.
4. Hjelmens visir (eller alternativt beskyttelsesbriller)
beskytter ansigtet mod flyvende afskårne dele og
sten. Under arbejde med maskinen skal der altid
anvendes beskyttelsesbriller eller et visir for at
forhindre øjenskader.
5. Anvend passende støjbeskyttelsesudstyr for at undgå
hørenedsættelse (høreværn, ørepropper m.v.).
(Fig. 2)
6. Arbejdsoveralls beskytter mod flyvende sten og
afskårne stykker. Det anbefales på det stærkeste, at
brugeren anvender arbejdsoveralls.
7. Specialhandsker, der er lavet af tykt læder, er en del
af det foreskrevne udstyr og skal altid anvendes under
arbejde med maskinen.
8. Anvend altid kraftige sko med skridsikre såler ved
brug af maskinen. Dette beskytter mod personskader
og sikrer et godt fodfæste.
Elektrisk og batterisikkerhed
1. Undgå farlige omgivelser. Anvend ikke maskinen på
fugtige eller eller våde steder, og udsæt det ikke for
regn. Risikoen for elektrisk stød forøges, hvis der
kommer vand ind i maskinen.
2. Genoplad kun med den oplader, der specificeret af
producenten. En oplader, der passer til én type
batteripakke, kan medføre risiko for brand, hvis den
anvendes med en anden batteripakke.
3. Anvend kun maskiner sammen med særligt
designerede batteripakker. Brug af andre
batteripakker kan muligvis medføre risiko for
personskader og brand.
4. Når batteripakken ikke er i brug, skal den holdes væk
fra andre metalgenstande som f.eks. papirclips,
mønter, søm, skruer eller andre små metalgenstande,
som kan forbinde den ene terminal med den anden.
Kortslutning af batteriterminalerne kan medføre
forbrændinger eller brand.
5. Ved forkert behandling kan der sive væske ud fra
batteriet; undgå kontakt. Hvis der opstår utilsigtet
kontakt, skal du skylle med vand. Hvis du får væske i
øjnene, skal du desuden søge lægehjælp. Væske fra
batteriet kan forårsage irritation eller forbrændinger.
6. Smid ikke batterier ind i et bål. Battericellen kan
eksplodere. Se de lokale bestemmelser for eventuelle
særlige bortskafningsinstruktioner.
7. Åbn eller ødelæg ikke batterier. Den frigivne elektrolyt
er ætsende og kan forårsage skade på øjne og hud.
Den kan være giftig, hvis den indtages.