Melissa 670-207 Patio Heater User Manual


 
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse
denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vær særligt opmærksom på
sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen,
hvis du senere skulle få brug for at genopfriske apparatets funktioner.
VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.
Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Brug det ikke til tørring af
håndklæder, tøj eller lignende. Producenten er ikke ansvarlig for skader,
der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under
Garantibestemmelser).
Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke
anvendes til erhvervsbrug og må ikke bruges til opvarmning på byggepladser, i
drivhuse, i lader eller lignende.
Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
Kvartsrørene i varmehovedet er skrøbelige, og apparatet skal derfor behandles
forsigtigt. Undgå at udsætte det for stød og slag. Forsøg ikke selv at afmontere
gitteret. Hvis det er nødvendigt at rengøre varmehovedet indvendigt, skal du
lade en fagmand gøre dette.
Apparatet skal opstilles eller monteres i henhold til anvisningerne i afsnittet
"Placering af apparatet" nedenfor.
Apparatet har høj effekt og kan afgive meget kraftig varme. Det frarådes at
udsætte dyr og spædbørn for direkte varmepåvirkning fra apparatet.
Apparatet må aldrig monteres eller bruges i nærheden af brændbare genstande,
f.eks. gardiner, møbler eller lignende. Det må heller ikke opstilles eller monteres i
våde eller fugtige omgivelser (i badeværelser, ved svømmebassiner mv.).
Brug ikke apparatet udendørs i fugtigt vejr!
For at reducere risikoen for brand eller elektrisk stød må apparatet aldrig
benyttes sammen med en timer eller lignende, der tænder og slukker apparatet
automatisk.
Apparatet må ikke tildækkes.
Undlad at tildække eller blokere modtageren til fjernbetjeningen (kun modeller
med fjernbetjening), da apparatet så ikke vil kunne modtage signalet fra
fjernbetjeningen.
Sørg for, at ledningen ikke kommer i klemme under apparatet, bag hylder mv.
Læg heller ikke ledningen under tæpper eller lignende. Anbring ledningen, så det
ikke er muligt at snuble over den, og undlad at vikle den om stangen (kun model
med fod) eller varmehovedet.
Hvis det er nødvendigt at bruge en forlængerledning til apparatet, skal
forlængerledningen som minimum være godkendt til 10 A og 2.000 W. Hvis der
bruges en kabeltromle, skal denne være rullet helt ud.
Apparatet må ikke nedsænkes i nogen former for væske.
• Stikaldrigngre,blyanterellerandretinggennemgitteret.Gitteretblivervarmt
ved brug og må ikke berøres, før apparatet er kølet af.
• Slukapparatet,ogladdetkøleaf,indendetyttesogindenrengøring.
Når apparatet anvendes, skal børn, der opholder sig i nærheden af det, altid
holdes under opsyn. Børn må ikke selv anvende apparatet uden opsyn af en
voksen.
Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Hvis apparatet, ledningen eller stikket
skal repareres, skal apparatet indleveres til en autoriseret reparatør. Hvis der
foretages uautoriserede indgreb i apparatet, bortfalder garantien. Kontakt
købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under garantien.
OVERSIGT OVER APPARATETS DELE
1. Varmehoved
2. Gitter
3. Kvartsrør
Model 670-206/207
4. Funktionsindikator
5. Snor
Model 670-208/209/211
6. Betjeningspanel
7. Funktionsindikatorer
8. Knappen On/Power (Tænd)
9. Modtager til fjernbetjening
10. Knappen Off (Sluk)
11. Strømledning
12. Hængsel
13. Ophængningsbeslag
14. Monteringsskrue
15. Fjernbetjening (kun model 670-208/209/211)
I. Knappen Off (Sluk)
II. Knappen On/Powr (Tænd)
Stangens dele (kun modeller med fod):
a. Fod
b. Stang, nederste del
c. Skruer (2 stk.)
d. Stang, mellemste del
e. Stang, øverste del
f. Tynd stang
g. Muffe
h. Manchet
i. Spændeskive og skrue
j. Ledningsholder
Teltbeslag (kun model 670-
209/211)
k. Buet stang
l. Beslag, forside
m. Beslag, bagside
n. Skruer og møtrikker til beslag
o. Monteringsskrue
Til modeller til vægmontering medfølger
desuden et vægbeslag samt rawlplugs og skruer
til montering.
Til visse modeller medfølger desuden en fjernbetjening og et vandtæt overtræk.
PLACERING AF APPARATET
Modeller til vægmontering (670-206/208)
Varmehovedet (1) skal være mindst
30 cm fra loftet, 1 m fra eventuelle
sidevægge og 1,8 m over gulvet.
Brug det medfølgende vægbeslag
til vægmontering. Brug ikke andre
beslagellerttings.
Skru vægbeslaget på væggen som
vist på billedet. Den vinklede del af
beslaget skal vende opad.
Hæng varmehovedet
på vægbeslaget.
Ophængningsbeslaget (13) øverst
på bagsiden af varmehovedet skal
hænge i vægbeslagets vinklede
del. Sæt monteringsskruen i hullet
i vægbeslagets bund, og skru den
fast.
Kontrollér, at apparatet hænger stabilt, inden det tages i brug.
Modeller med teltbeslag (670-209/211)
Varmehovedet skal være mindst 30 cm
fra teltdug eller parasolklæde, 1 m fra
eventuelle sidevægge og 1,8 m over
gulvet.
Brug det medfølgende teltbeslag til
montering. Brug ikke andre beslag eller
ttings.
Monter teltbeslagets forside (l) og bagside
(m) på en telt- eller parasolstang som vist
på billedet. Brug de medfølgende skruer
og møtrikker (n).
Monter den buede stang (k) i holderen på
beslagets forside med den medfølgende
monteringsskrue (o).
2
3
DK