Makita MLS100 Chainsaw Sharpener User Manual


 
55
håndtaget ned for at få en jævn skæring og uden en
væsentlig reduktion i klingehastigheden.
Pres forsigtigt ned på håndtaget for at foretage snittet.
Hvis håndtaget trykkes hårdt ned, eller der anvendes
sideværts kraft, begynder klingen at vibrere og lave et
mærke (savmærke) i arbejdsemnet, og nøjagtigheden
af snittet vil også forringes.
1. Skæring med tryk (fig. 25)
Fastgør arbejdsemnet i skruetvingen. Tænd
værktøjet, uden at klingen har kontakt med noget, og
vent, indtil klingen er oppe i fuld hastighed, før der
sænkes. Sænk derefter håndtaget forsigtigt til helt ned
i laveste indstilling for at skære i arbejdsemnet. Når
snittet er udført, slukkes værktøjet. VENT
HEREFTER, INDTIL KLINGEN ER STOPPET HELT,
før klingen sættes tilbage i den fuldt løftede indstilling.
2. Geringsskæring
Se afsnittet “Justering af geringsvinklen”.
3. Skråskæring (fig. 26)
Løsn knappen, og vip savklingen for at indstille
skråvinklen (se afsnittet “Justering af skråvinklen”).
Sørg for at stramme knappen godt til igen for at
fastholde den ønskede skråvinkel på en sikker måde.
Fastgør arbejdsemnet i en skruetvinge. Tænd
værktøjet, uden at klingen har kontakt med noget, og
vent, indtil klingen er oppe i fuld hastighed. Før
derefter håndtaget forsigtigt helt ned i den laveste
indstilling, samtidig med at der trykkes parallelt på
klingen. Når snittet er udført, slukkes værktøjet. VENT
HEREFTER, INDTIL KLINGEN ER STOPPET HELT,
før klingen sættes tilbage i den fuldt løftede indstilling.
FORSIGTIG:
Sørg altid for, at klingen bevæges ned til skåretningen
under en skråskæring. Placer ikke hænderne på den
linje, hvor savklingen skal føres igennem.
Under en skråskæring kan der opstå en situation, hvor
det stykke, der er skåret af, hviler på siden af klingen.
Hvis klingen hæves, mens klingen stadig drejer rundt,
kan dette stykke blive fanget af klingen, hvilket kan
medføre, at der spredes fragmenter. Dette er farligt.
Klingen bør KUN hæves, når den er stoppet helt.
Samtidig med at håndtaget trykkes ned, skal De påføre
et tryk parallelt på klingen. Hvis trykket ikke er parallelt
på klingen under en skæring, kan vinklen på klingen
ændre sig, hvormed skæringens nøjagtighed forringes.
4. Kombineret skæring
En kombineret skæring er den proces, hvor der
udføres et skråsnit, samtidig med at der også skæres
en geringsvinkel på et arbejdsemne. En kombineret
skæring kan udføres ved den vinkel, som er angivet i
tabellen.
Hvis De skal udføre en kombineret skæring, skal De
se forklaringerne under “Skæring med tryk”,
“Geringsskæring” og “Skråskæring”.
5. Skæring i aluminiumsekstrudering (fig. 27)
Når De skal fastgøre aluminiumsekstruderinger, skal
De benytte afstandsblokke eller affaldsstykker som
vist i figuren, for at undgå at aluminiummet
deformeres. Brug en smøremiddel til skæring, når der
skal skæres i aluminiumsekstrudering, for at undgå
opbygningen af aluminiumsmateriale på klingen.
FORSIGTIG:
Skær aldrig i tykke eller runde
aluminiumsekstruderinger. En tyk
aluminiumsekstrudering kan blive løs under skæringen,
og med dette værktøj er det ikke muligt at fastgøre
runde aluminiumsekstruderinger på en sikker måde.
6. Træanlægsflade (fig. 28)
Med en træanlægsflade kan der skæres i
træarbejdsemner uden splinter. Fastgør en
træanlægsflade til styreanlægsfladen ved hjælp af
hullerne i styreanlægsfladen. Se figuren med hensyn
til målene på den træanlægsflade, der foreslås.
FORSIGTIG:
Brug et lige træstykke med ensartet tykkelse som
anlægsflade.
Brug skruerne til at fastgøre træanlægsfladen til
styreanlægsfladen. Skruerne skal monteres på en
sådan måde, at skruehovederne ligger under
overfladen på træanlægsfladen.
Når træanlægsfladen er monteret, skal De ikke dreje
drejebasen, samtidig med at håndtaget er sænket. Det
vil beskadige klingen og/eller træanlægsfladen.
Den maksimale skæretykkelse er mindre end bredden
på træanlægsfladen.
7. Skæring af stykker i samme længde flere gange
(fig. 29)
Når der skal skæres adskillige stykker i samme
længde, fra 240 til 380 mm, gør brugen af
indstillingspladen (valgfrit tilbehør) det nemmere at
gøre det på en effektiv måde. Monter
indstillingspladen på holderen (valgfrit tilbehør) som
vist i figuren. Juster skærelinjen på arbejdsemnet i
forhold til enten den venstre eller højre side af rillen i
savsnitsenheden, og mens arbejdsemnet forhindres i
at bevæge sig, flugtes indstillingspladen med
arbejdsemnets endestykke. Fastgør derefter
indstillingspladen med skruen. Når indstillingspladen
ikke skal bruges, løsnes skruen, og indstillingspladen
drejes væk.
Bæreværktøj (fig. 30)
Sørg for, at værktøjet er frasluttet stikkontakten. Fastgør
klingen i en skråvinkel på 0°, og drej drejebasen ved
venstre geringsvinkel helt. Før håndtaget helt ned, og lås
det i den sænkede indstilling ved at skubbe stofstiften ind.
Bær værktøjet i transportgrebene som vist i figuren. Hvis
De fjerner holderne, støvopsamleren osv., er det
nemmere at transportere værktøjet. (fig. 31)
FORSIGTIG:
Fastgør alle bevægelige dele, før værktøjet
transporteres.
Stopstiften bruges kun ved transport og opbevaring og
ikke i forbindelse med skæring.
VEDLIGEHOLDELSE
FORSIGTIG:
Sørg altid for, at værktøjet er slukket, og at stikket er
taget ud, før De forsøger at udføre inspektion eller
vedligeholdelse.
Skråvinkel Geringsvinkel
45° Venstre og højre 0-45°